I \u00e5r fylder jeg 60 \u00e5r.<\/p>\n
Og i stedet for at se tilbage har jeg valgt at markere denne milep\u00e6l ved at se fremad - ved at g\u00e5 ind i noget modigt, noget kr\u00e6vende, noget meningsfuldt.<\/p>\n
For jeg har altid ment, at alder bare er et tal.Det, der betyder noget, er, hvad vi g\u00f8r med den.<\/p>\n
S\u00e5 jeg har givet mig selv en udfordring: At g\u00e5 - eller l\u00f8be - uafbrudt i 60 timer.
\nIkke for at f\u00e5 en medalje.Ikke for at f\u00e5 en overskrift.Men for noget langt vigtigere - at skaffe penge og opm\u00e6rksomhed til en gruppe velg\u00f8renhedsorganisationer, som st\u00e5r mit hjerte meget n\u00e6r.<\/p>\n
Udfordringen<\/strong><\/p>\n I 60 timer vil jeg l\u00f8be rundt i en 100 km lang sl\u00f8jfe. Jeg b\u00e6rer en live tracker, s\u00e5 du kan f\u00f8lge mine fremskridt, heppe p\u00e5 mig eller endda slutte dig til mig i et afsnit.Ingen s\u00f8vn. Ingen pauser. Bare fremadrettet bev\u00e6gelse.<\/p>\n Det l\u00e6ngste, jeg nogensinde har v\u00e6ret v\u00e6k f\u00f8r, er 40 timer i tr\u00e6k.Og denne gang? Det er yderligere 20 timer. Endnu en dag.Og jeg vil ikke lade, som om det bliver let - for det bliver det ikke. Jeg ved, hvad der venter:<\/p>\n Fysisk udmattelse.<\/em> Den stille stemme, der siger: \"Du har gjort nok. Du kan stoppe nu.\"<\/em><\/p>\n Men jeg ved ogs\u00e5 dette: Jeg kommer ikke til at g\u00f8re det alene.For jeg vil g\u00e5 for noget, der er st\u00f8rre end mig selv.<\/p>\n En af de vigtigste velg\u00f8renhedsorganisationer, jeg st\u00f8tter, er Humanity Direct.<\/p>\n Jeg har haft det privilegium at arbejde sammen med dem i over 12 \u00e5r - lige siden Nick, en af grundl\u00e6ggerne, bad mig om at tale ved et arrangement. Jeg blev straks tiltrukket. Dette er en velg\u00f8renhedsorganisation, der arbejder med fuldst\u00e6ndig gennemsigtighed. Hver eneste krone, du donerer, g\u00e5r direkte til at finansiere livsforandrende operationer for b\u00f8rn i n\u00f8d.<\/p>\n Du giver ikke bare til en sag - du \u00e6ndrer et liv, barn for barn.<\/p>\n Jeg glemmer aldrig min 50. udfordring, Yukon Arctic Ultra, hvor jeg samlede penge ind til en lille pige ved navn Grace. Hun var f\u00f8dt uden \u00f8rer og havde brug for en operation, s\u00e5 hun kunne h\u00f8re - og g\u00e5 i skole som alle andre b\u00f8rn. Det lyder m\u00e5ske som \"en halv l\u00f8sning\", men det \u00e6ndrede alt.Grace kunne h\u00f8re. Hun kunne l\u00e6re. Hun kunne h\u00f8re til, og vigtigst af alt vendte hun tilbage til skolen.<\/p>\n Da hun sendte mig en video, hvor der stod \"Tak, Neil, for mit \u00f8re.\"<\/em> Jeg kn\u00e6kkede.Det \u00f8jeblik mindede mig om, hvorfor vi g\u00f8r disse ting. Hvorfor vi presser p\u00e5. Hvorfor vi g\u00e5r ind i det ukendte.<\/p>\n For p\u00e5 den anden side af smerten, tr\u00e6theden og ilden er der h\u00e5b.<\/p>\n Den her er til Grace - og alle b\u00f8rn som hende<\/p>\n S\u00e5 ja, jeg kommer til at lide.<\/p>\n Og det vil jeg gerne.For jo sv\u00e6rere det er, jo flere mennesker vil stoppe op og t\u00e6nke.Jo mere de vil sp\u00f8rge, hvorfor nogen frivilligt uds\u00e6tter sig selv for dette.Og jo mere vil vi samle ind til b\u00f8rn som Grace, der venter p\u00e5 en livsforandrende operation.<\/p>\n
\nMental tr\u00e6thed.<\/em>
\nHallucinationer <\/em>(Ja, virkelig - efter to n\u00e6tter uden s\u00f8vn begynder din hjerne at skabe sin egen virkelighed).<\/p>\nWalking With Purpose: Hvorfor Humanity Direct betyder noget<\/h3>\n
\nVi indsamlede nok til et \u00f8re.<\/p>\nHvordan du kan hj\u00e6lpe<\/h3>\n